Klub Frivillig
Velkommen i Klub Frivillig

 
VI HAR TAGET INITIATIVET,
TIL I FÆLLESSKAB, AT SKABE TRIVSEL.
DERFOR HAR VI LAVET EN NY KLUB TIL DIG.
- DET ER FRIVILLIGT.
- DET ER GRATIS.
OG DET ER GODT FOR BYEN
NU OG I FREMTIDEN......

 
Klub Frivillig er en underafdeling oprettet i regi af Tørring Idrætsforening. Tanken er at få oprettet en ”frivilligbank” af mennesker, som har mulighed for at afse nogen få timer om året til at hjælpe med forskellige opgaver i Tørring Idrætsforening.
Tørring IF er en velfungerende forening, med en stribe underudvalg, der er med til at sikre en bred vifte af tilbud til børn, unge og voksne i Tørring. Samtidig er foreningen involveret i mange aktiviteter i lokalsamfundet, til glæde og gavn for alle. Disse aktiviteter tæller bl.a. Gudenåfestugen, Gudenåstævnet, forårsopvisningen og fastelavnsfest. For at alt dette kan lade sig gøre, sidder der en masse mennesker i bestyrelser og udvalg, som bruger megen frivillig tid på at gøre foreningen til det den er i dag.
Foreningen har brug for jeres frivillige kræfter. Ikke mange timer om året, men til de arrangementer, hvor der kræves lidt ekstra mandskab. Jo flere vi har at trække på, jo færre timer skal den enkelte af jer bruge. Det drejer sig om opgaver som kagebagning, billetsalg, opsætning af flagallè, borddækning, oprydning, opsætning af stole, uddeling af folder m.m. Altså alene mindre opgaver, som i den store sammenhæng gør hele forskellen.
Tanken med denne gruppe er, at vi, når der er opgaver vi gerne vil have hjælp til, lægger dem ud i på FB og via convetus og så kan man byde ind med det, man nu kan på det pågældende tidspunkt.  Man forpligter sig altså ikke til at hjælpe med alt til alle arrangementer.
Du kan tilmelde dig herpå siden ved den gule pil.



Herunder kan du se en video lavet i TIF i samarbejde med DGI, for at sætte fokus på frivilligheden, og vigtigheden af at vi alle må bidrage til fællesskabet.
                                                                                         Frivillig i Tørring




 
Bliv frivillig i Tørring IF og støt din lokale forening

Vi er ved at opstarte en afdeling i foreningen, der skal tage sig af hvervning af frivillige.
Frivillige til træner, instruktør, og ledelse.
Men mest til alle de praktiske opgaver, der skal løses i løbet af året.
TIF har mange funktioner ud over at drive en idrætsforening. Det er her vi mangler nogle arme og ben, til at afhjælpe Tordenskjold og hans soldater. 

Alle kan være med.
Det giver en masse gode oplevelser og venskaber.


Man kan byde ind lige der hvor ens kompetencer ligger. Ved at stå sammen og hjælpes ad, kommer vi meget længere.
Der kommer løbende flere opgaver på listen. Men har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte udvalget.

 
Er du interesseret kontakt:
Helle Jørgensen 40781777
 
 

Her kan du tilmelde dig klub frivillig

 

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hvis du har brug for at kontakte os: Find relevant tlf.nr. eller mail-adresse under Bestyrelse eller Udvalg.