Svømning » Galleri

 

Tak for at i var med til at slutte
sæson 2014 / 2015 af på bedste vis

 


Tørring svømmehal var godt besøgt da vi i et par
skønne eftermiddags timer lørdag d 30 maj holdte
afslutning for sæson 2014 / 2015.

Ligesom sidste år havde vi valgt at alle hold skulle
have afslutning sammen, og hvor man kunne tage mor,
far og sine søskende med - en eftermiddag hvor man
kunne vise alt det man har lært og bare hygge sig i vandet.
For det var planen - det skulle bare være en hyggelig
eftermiddag for alle.
Vi havde også sørget for lidt ekstra legetøj til  dagen
,
hvor de to waterballs samt trampolinen / båden skabte
stor glæde.


Lidt forkælelse skulle der også være plads til, så da man
havde brugt sin
energi i vandet, fået et bad og måske
været en tur i saunaen, havde vi popcorn og slushice parat
- til stor glæde for store som små smiley

Tak for en god sæson

Vi glæder os til at se jer til august.


 

Seje Sild på vej i Tørring

Artikel i Tørring Folkeblad 4/9 2010

På trods af ventelister, så har svømmeafdelingen måtte udsende et nødråb om mangel på trænere.

Svømning er i værste fald den idræt, man kan dø af ikke at kunne. Så derfor er det vigtigt, at man allerede i en tidlig alder lærer at kunne holde sig oven vande.
Men det kræver trænere, der frivilligt vil påtage sig opgaven. Og sådanne mangler man lige nu i svømmeafdelingen under Tørring Idrætsforening.
- Vi har flere medlemmer, der gerne vil lære at svømme, men desværre har vi ikke trænere nok, fortæller formand for svømmeafdelingen Birgitte Sørup. Hun tilføjer, at det er holdene ”Gubbyer” og ”Frøer” om torsdagen, der er i akut nød for at få sig en træner.
- Kunne vi bare få etableret tre hold – f.eks. to hold gubbyer og et hold frøer, så kunne vi rigtigt hjælpe vore kære guldklumper at få styr på svømmetagene, smiler Birgitte.
Svømmeklubben har ventelister på ”Gubbyer”, der er et såkaldt plaskehold, ”Frøer” som består af nybegyndere samt ”Guldfisk”, der er let øvede svømmere, mens der er god plads hos de voksne ”Hvalrosser” og hos familiesvømmerne. Endelig er der ifølge formanden også få pladser tilbage hos de øvede ”Delfiner”. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hvis du har brug for at kontakte os: Find relevant tlf.nr. eller mail-adresse under Bestyrelse eller Udvalg.